Jeg tilstræber en stressfri oplevelse og behandling af din hund.
Din hunds sikkerhed og komfort er første prioritet. Der udføres ikke nogen form for plejeprocedure, der forårsager smerter eller stress for din hund.
Hvis du booker en tid hos Lines hundeklip, accepterer du nedenstående:
Sikkerhed
Sikkerheden for din hund og personale tages meget alvorligt.
Af denne grund tillader vi ikke hundeejere at være i klippe-området under klipningen/ behandlingen.
Du skal bringe din hund ind og ud af salonen i snor. Det er for at sikre, at din hund ikke løber ud af døren, hvis en anden kunde skal ind i butikken, men også for at den ikke farer ud foran fodgængere og cyklister, når I forlader salonen. Det giver også mulighed for at føre din hund sikkert ind i klippe-området, når den har snor på. Din hunds snor og evt. sele er i salonen under opholdet.
- Sørg venligst for at din hund er godt luftet, inden den kommer.
Forsinkelse eller aflysning
Kommer du for sent eller bliver forsinket, tager det tiden væk fra din hunds behandling. Derfor kan vi muligvis ikke udføre behandlingen med god kvalitet og sikkerhed. Vi forbeholder os derfor retten til at flytte din tid i tilfælde af forsinkelse. Hvis du ikke kan holde din aftale, bedes du give mindst 24-timers varsel, så vi har mulighed for at give tiden til en anden kunde.
Afbestilling af tid skal altid ske på tlf. 93 95 09 88
- ved udeblivelse eller for sen afmelding, opkræves et gebyr på 50% af behandlingens pris. Vær venligst opmærksom på, at eventuel manglende sms fra os IKKE fritager kunden for betalingsansvar.
Tid
Vi tilbyder forskellige behandlinger og nogle er mere tidkrævende end andre.
Det tager flere timer at klippe, vaske og trimme en hund, så for at sikre, at vi kan yde vores bedste og give dig og din hund den bedste kvalitet, kræver det, at vi har din hund i flere timer, minimum 2 og nogle gange op til 5 timer.
Vi kan ikke ramme et præcist tidspunkt, så derfor kontakter vi dig telefonisk ca. 30 minutter, før hunden er klar.
Ulykker, skader og forsikring
Uheld og ulykker kan ske, det er jo levende dyr vi har med at gøre, og ingen hund står 100% stille. Klippeudstyret er skarpt, og selvom vi bruger ekstrem forsigtighed og omhu i alle situationer, kan der ske uheld.
Vi bestræber os altid på, at din hund bliver plejet så sikkert som muligt. Hvis der sker snit under klipningen, underretter vi ejer og rådgiver om, hvordan du behandler disse skader.
Skader forårsaget af slemme filter i pelsen eller pga. hundens opførsel er ikke hundesalonens ansvar. Eventuelle dyrelægeomkostninger på grund af disse er på hundeejerens bekostning og hundens egen forsikring.
Vi siger nej tak til:
Katte, Schjæfer, Rottweiler, Staffordshire, Sibirian Husky, Alaskan Husky, Alaskan Malamute, samt vagthunde og aggressive hunde, negleklip er heller ikke en mulighed.
Vi forbeholder os retten til at afvise aggressive/uopdragne hunde, som er til fare.
Bliver en hund for aggressiv eller stresset, imens den plejes, bliver ejer kontaktet og bedt om at hente sin hund, hvis behandlingen ikke kan udføres på forsvarlig vis.
Vi forbeholder os retten til at sige nej tak til enhver hund, til enhver tid og af enhver grund.
Løbetid
Det er ikke et problem, at din hund er i løbetid. Du skal blot informere os herom, når du aflevere hunden, så vi er opmærksomme på det, for nogle tæver kan blive lidt sensitive.
Filter/knuder i pelsen
Vi ser gerne, at hunden er godt børstet og udfiltret, inden den kommer, det gør det sjovere og mere rart for din hund at komme til frisør.
Hvis vi skal bruge ekstra tid på din hund pga. filter, vil det sandsynligvis koste dig et filtergebyr på 100-200 (se mere om dette på siden 'prisliste').
Hvis din hund er for filtret, vurderer og bestemmer vi, om det er noget der på forsvarligvis kan redes ud, eller om det skal klippes af. Somme tider er den eneste udvej en meget kort nedklipning - det afhænger af hvor mange, hvor slemme og hvor tæt filterne sidder på huden. Din hunds velbehag har førsteprioritet.
Vi bestræber os til enhver tid på at give din hund den bedste behandling.
Tilfredshedspolitik
Hvis du af en eller anden grund ikke er tilfreds med klipningen eller trimningen, bedes du fortælle os det inden for 24 timer, så vi kan gøre vores bedste på at rette op på det.
Det er levende dyr, vi har med at gøre, og hunden har måske ikke stået helt stille, så derfor kan du måske være lidt utilfreds.
Bare sig til, så finder vi ud af noget.